Den Lille Vanvittige

Søg

Gå til indhold

Nyeste Links

LINKS

NetTips

Du vil på denne side blive taget i hånden med rundt på nettet.
Og jeg lover dig: Vi kommer viden om.

Her er alt hvad hjertet kan begære,
fra det rene leg til brugbare facts,
gennem nyttige programmer, via oplevelser
til den store globale verden vi lever i.
KOM MED I CYBERSPACE......

Del filer med andre, uden begrænsning

Vil du dele nogle filer med andre, gøres det ikke lettere end med dette lille program fra BitTorrent.
Programmet er så enkelt og fuldstændig uden begrænsninger.
Du lægger filen eller filerne du vil dele op, og indtaster en emailadr. til modtageren, som så får et link til download af indholdet.
Du kan nu arbejde videre på computeren. Filen deles over Torent protekollen og programmet kører i baggrunden til upload er færdig.
Som altid er dette link også gratis.

Gratis lagerplads til Back-Up

512gb lagerplads/back-up plads gratis.
Endeligt et sted med plads nok til en hel back-up.
Hvis du har rigtig meget til Back-up kan det tage lang tid, men det betyder ikke noget, for programmet gør det automatisk. Hver gang du tænder computeren fortsætter prg. hvor det slap sidst.
Når du lægger nyt i de mapper du har valgt at lave Back-up på, uploader programmet igen helt af sig selv.
Du behøver således ikke mere tænke på Back-Up - Det sker automatisk.
Dine værdifulde billeder, filmklip og dokumenter er således totalt sikret.
Skulle du få indbrud, hvor din PC samt den ekstra harddisk eller USB nøgle, hvor din back-up ligger nu, bliver stjålet,
eller huset brænder ned - Guderne forbyde det. Ja, så har du stadig alt vigtigt liggende på din Net- Back-Up.

Virus Malware skanner

Med det stigende antal Malware og den bedrede teknik til at malwaren låser sig til Windows,
gør at det er svært at finde malwaren når Windows kører.
En løsning var påkrævet. Og den er nu fundet.
Windows skal skannes og rengøres uden at Windows kører. Det løses ved at du downloader den fil der linkes til her.
Det er en ISO-fil som du bagefter brænder over på en tom CD.

Du sætter nu CD´en i dit drev og genstarter computeren.
CD´en starter nu computeren op uden at Windows starter.
De sidste nye opdateringer vil naturligvis blive foretaget automatisk. Nu vil der så blive skannet og renset.
Dette kan tage et par timer alt efter hvor meget du har på din PC. Fik jeg nævnt at det naturligvis er gratis.

Giv dig selv en gave. - Gratis version af Microsoft Office 2010

Få en gratis version af Microsoft Office 2010 på din computer, der indeholder Microsoft Word til tekstbehandling og Microsoft Excel til regneark.
Microsoft Office 2010 Starter Edition Free er selvsagt ikke lige så funktionel som den fulde version, modulerne er begrænset til Word og Excel.
Men eftersom de fleste brugere sagtens kan klare sig med tekstbehandling og regneark, så er Office 2010 gratis version et fint alternativ.

Det er sponsoreret af nogle reklame-blokke som optræder i en kolonne, i højre side af programmet. De forstyrrer ikke selve arbejdet, men er trods alt tydelige.

En lækker detalje ved Microsoft Office 2010 Starter Edition Free er, at du kan skabe en "portable" (bærbar) version som kan lagres på et USB-drev og kan anvendes på andre computere. Så værs´go.
OBS!: Virker kun med Windows Vista og Windows 7

Reparer dit Windows System

Har du problemer med dit Windows styresystem, så er hjælpen her.
Installer dette lille program der hedder Tweeking Windows Repair.
Der er fire trin du skal igennem, og det er ikke så svært. Men ved du absolut intet om computere, kan du gå direkte
til trin 4 og bede om en reparation. Det tager så lidt tid, og bagefter er din PC OK igen, efter at have tjekket
og evt. repareret følgende og meget mere:
Windows Firewall - Proxy indstillinger - evt. fejl i Windows Update - CD/DVD hvis det ikke virker - Winsock og DNS Cache - systemfiler m.m.
Det er naturligvis gratis. Se evt. den lille vejledende film om brugen af programmet på downloadsiden.

Virker til både Windows 32 og 64 bit versioner

DELEKALENDER

Delekalender.dk er lavet ud fra tanken om, at jo mere overblik man har over sin fritid, jo bedre kan man nyde den.
Og når man så samtidig kan koordinere med sine nærmeste - over nettet - så de kan se planer og ændringer med det samme
- så bliver det ikke nemmere. Delekalender er et suverænt værktøj for bl.a. sammenbragte familier,
Der er mange, der kan få glæde af at dele deres kalender, med f.ex, deres forældre, søskende, børn eller venner.
Delekalender er også oplagt til de, der deler bil eller vagtplan.

For at blive medlem af Delekalender, skal du blot have en gyldig e-mail-adresse og oprette sig med et brugernavn.
Herefter er det op til at dig at udbygge og forme kalenderen, så den fungerer optimalt for dig.
Del din kalender med dem du er tæt på - man kan bruge sin kalender alene eller indenfor familien,
men den er virkelig et fantastisk redskab at dele med andre.

Lav dine billeder til en lille film

Har du en serie digitale billeder fra en ferie eller en stor begivenhed som barnedåb, bryllup, fødselsdag e.lig.
så lav dem til en lille film. Det er mere interessant at se på, end et lysbilledshow.
Når du skal lave en film starter du med at give den et filnavn og bestemmer hvor den skal gemmes på computeren.
Så vælger du evt. baggrundsmusik og længden på filmen.
Nu henter du så billederne ind i programmet. Du kan nu rotere, lave nogle sort/hvide, sætte tekst på, lave effekter,
bestemme hvor lang tid det enkelte billede skal vises, o.s.v. o.s.v.
Til sidst gemmes det hele i Fuld HD, VCD, Pal eller NTSC og i MPEG4, Flash video eller andet.
Programmet kan bruges i Windows XP - Vista - Windows 7 og Linux.
Kan også downloades i en transportabel version til f.eks. en USB-nøgle. Og naturligvis er programmet gratis.

Bliv din egen DJ (Disc Jockey)

Vil du være din egen DJ (Disc Jokey), så er dette siden for dig.
Du laver spillelister ved hjælp af søgninger fra nettet, eller hvis du tilmelder dig, kan du lave dem fra egen samling.
Du kan så fade mellem numrene og evt. lægge rytmeboks og andre pudsige ting til.
Altså: Fuld færdig mixepult lige til at gå igang med - Online og gratis.
Festen er reddet.

Skan hjemmesider for "Snavs"

Er du lidt i tvivl om en hjemmeside du besøger nu også er "ren" og fri for Malware, Spyware o.lign. så skriver du hjemmesideadressen i feltet på siden og efter et øjeblik får du en lille rapport, om alt er OK
Siden bruger 12 skannere, til at undersøge om den side du beder om er clean, så det må siges at være rimelig sikker.

Der er ingen registrering. Det er online. Det er gratis.

Find dit stjålne kamera

Hvis dit kamera er stjålet, kan du måske finde det med dette online program.
Alle digitalkameraet lægger et ID (Identifikationsnummer) ind i billedet. Og kameraet lægger et serienummer ind. Så upload et billede taget med det stjålne kamere. Programmet vil så søge efter andre fotografier på nettet med det serienummer. Upload billedet ved at trække det ind på det viste felt på siden.
Du skal dog bruge en Firefox - Chrome eller anden browser end Internet Explorer, for at det virker. I IE-browseren skal du kunne nummeret, og det er der ikke mange der kan.

Tonegenerator

Sæt din musikalske kreativitet på prøve med denne sjove og underholdende online musik generator.
Du behøver ikke selv kunne spille. Nogle gange har du måske forsøgt dig at lære lidt guitarspil eller klaver. og det bliver sjældent ret godt, vel? Du er som regel den eneste der kan høre hvad det er for en melodi, ikke sandt?
Derfor er det somme tider en fornøjelse at lege komponist, hvor man selv sammensætter det ene hit efter det andet.

ToneMatrix er en online musik generator, som man godt kan få et ambivalent forhold til.
På den ene side er det et fascinerende stykke værktøj, men på den anden side bliver det også lidt belastende. Scenariet er supernemt: du får stillet et område til din rådighed, som ligner et stykke sænke-slagskibe-papir med en masse felter.
Du skal nu – med musen – klikke i de dertil indrettede firkanter og musikken vil flyde. Måske du er den næste Beethoven eller Bach.
Se mere på Lillebror under 12.september 2011

Skal det være mere avanceret, klikkes oppe i højre hjørne. Mixepute m.v vil åbne sig for dig, og legen kan begynde.

Lav en gratis hjemmeside

Vil du lave dig en hjemmeside, behøver det ikke koste noget.
Prøv det hos Google, et rigtig godt sted at starte.
Du vælger dig en skabelon og så er det ellers bare at skrive og indsætte billeder og film i skabelonen.
Du skal ikke kunne diverse koder og andet nørdet.
Det er ganske enkelt, ligetil og intuitivt, selv uden nogen kendskab til hjemmesidefabrikation vil du i løbet af en halv times tid have lavet en forside og et til to undersider.
Prøv dog, det er jo gratis.

Et Program der åbner filer

Åbner 70 forskellige filer med ét program.
Burde dække de flestes behov.
(Så slipper du for at have disse programmer installeret)
Det være sig Word, Power Point, PDF-filer, videoer, billedfiler
m.m.
Så næste gang du får en mail med en vedhæftet fil, kan du åbne den.

Kortfilm

Kortfilm inden for alle kategorier: Aktion, Komedie, Gysere, Science Fiction, Animationer o.s.v.
Der er film på ca 2-3 min. - 10 min. 40 min. Der er mange af dem og de er gratis.
Det er ikke en dansk side, så de er naturligvis ikke tekstet på dansk
Masser af god underholdning - God fornøjelse

MP3 Cutter

P3 Cutter er et hjælpeprogram der deler lydfiler i stykker, skaber ringetoner, uddrager lyd fra videoer og konverterer til MP3. Softwaren har en opgave-orienteret brugerflade og nem kontrol, understøtter mere end 40 populære audio- og video-formater og gemmer output i MP3, WMA, WaV og AMR.

Programmet er kompatibelt med Windows ME, XP, 2000, Vista og Windows 7

Lav YouTube musikfilm om til rene lydfiler

Når du surfer på Youtube, er du sikkert stødt på noget god musik du gerne vil gemme. Du downloader filmen, og kan så nyde det når du vil. MEN, MEN kunne det ikke være en god idè kun at få lyden fra musikfilmen og ikke billederne. (Så kan det bruges i f.eks. en MP3-afspiller) Og så fylder det heller ikke nær så meget på din PC. Og det er lettere at lave spillelister.
Her kommer ´YouTube MP3` ind i billedet.
Du kopierer filmklippets adresse, og sætter den ind i den dertil indrettede box på siden (Der er kun den samme.)
Så klikker du på Convert Video (Der er kun den knap på siden) og et øjeblik efter har du lyden i MP3 format lige til at downloade til din computer eller MP3 afspiller. Fik jeg skrevet at det naturligvis er gratis. Og lovligt til eget brug.

WEB-CAM fra hele verden

Her kan du se live fra hele verden. Det kan være en skobutik i Rusland, eller en tandlæge i Tokyo.
Hvad med en storkerede i Tyskland og en havnefront i Holland.
Du kan vælge de sidste nye, de mest sete eller vælg land - Der er 22 destinationer i Danmark.
Så tag på rundtur.

Ryd op i dine Foretrukne - Favoritter

Ryd op i Foretrukne - bogmærker.
Lille godt program der hjælper dig med at finde evt. dubletter og link der ikke virker mere.
Mange hjemmesider bruger også små ikoner til lettere genkendelse, men de forsvinder i ny og næ, specielt i Internet Explore, det kan der også rådes bod på i dette smarte program.
Så kort og godt får du tjek på dine Bogmaærker / favoritter / Foretrukne.
Ved klik på billedet her til højre får du en fyldestgørende brugsanvisning til programmet, på dansk,
samt linket til download.
Det er naturligvis gratis.

Intell Driveropdatering

Hvis du bruger Intell gøres det ikke lettere.
Tjek dit system for opdateringer til Intel - Drivere
ved at køre disse prg. tjekkes systemet for bestående drivere og finder så ud af om der er nye.
Hvis der er nye, er det vist og der er en direkte downloadknap.
Det kan ikke være lettere. (Ved nogle af driverne skal der evt. genstartes.)

Tag Back-Up af dine mail

Tager backup af dine mail.
Outlook, Outlook Express, G-mail, Yahoo-mail samt mange flere
Som årene går, bliver dine mails spredt mellem forskellige computere og postkasser.
Med dette program kan du lave et centralt arkiv for alle dine mails


Det er nemt og hurtigt og med en fin brugerflade og du kan åbne dine mails, direkte fra programmet.
Specielt søgefunktionen virker fantastisk godt. selv med tusindvis af mails, findes det på brøkdele af sekunder,
også vedhæftede filer.
Med "doitagain" kan du tage backup på forudbestemte tidspunkter.
Programmet fås også i en transportabel version. Så du kan have Back-Up´en på en USB-nøgle eller USB ekstern Harddisk,
og denne portable version kan så starte direkte fra USB´en uden installation. Så du kan åbne og gennemse dine mails
fra enhver computer
Det hele er naturligvis gratis.

Realtime kort til jordskælv og vulkaner, flystyrt med mere

Følg med i data omkring jordskælv og atomulykke i Japan, på denne Ungarske side (Rolig nu, det står på engelsk)
Der er evakueret 170.000 mennesker i forbindelse med atomulykken og 520.000 i forbindelse med jordskælvet / tsunamien.
Der mangler over 20.000 mennesker, og....ja se det selv,
hvis du går dybere i siden er der også lange opdaterede rapporter.
Der opdateres i det hele taget oplysninger hvert minut.
Det er naturligvis ikke kun Japan. Du kan følge med i, men alt hvad der er af store ulykker på jorden, som brænde, jordskælv, atomulykker, flystyrt m.v.


Retur til indhold | Retur til hovedmenu